Dansker vinder 7,5 millioner i EuroJackpot

Der blev ikke udløst nogen 1. præmie i fredagens Eurojackpot – til gengæld kan en dansk spiller glæde sig over en flot 2. præmie på 7.546.651 kroner.

Vinderen har købt sin enkelt uges kupon med fire rækker i Bilka i Vejle, oplyser Danske Spil

Denne fredags 1.præmiepulje var på 152 millioner kroner, men da den ikke blev vundet, vokser den i næste uge til intet mindre end 200.000.000 kroner.