Pape indkalder til pressemøde

Den konservative leder Søren Pape har indkaldt til pressemøde på Christiansborg. Foto: Andreas Houmann.

Den konservative leder Søren Pape har indkaldt til pressemøde på Christiansborg. Foto: Andreas Houmann.


Den konservative formand har indkaldt til pressemøde på Christiansborg lørdag formiddag.

I en besked på det sociale medie Twitter skriver Søren Pape Poulsen bl.a: “Gode drøftelser sidste halvanden døgn. Vores konklusion om ministeren dog den samme.”

Søren Pape Poulsen uddyber på Facebook:

“Vi har haft gode drøftelser med statsministeren og de øvrige blå partier i løbet af det sidste halvandet døgn på Marienborg. Det vil jeg gerne kvittere for.
Vi har talt om samarbejde og nøje gennemgået den igangværende sag. Men vi er nået til et sted nu, hvor det springende punkt for at komme videre er, om vi har tillid til miljø- og fødevareministeren eller ej. Her er min konklusion fuldstændig den samme som inden mødet. Vi har fortsat ikke tillid til ministeren – ligesom et flertal af Folketinget.
Der er ingen tvivl om, at vi fortsat støtter statsministeren og Venstre-regningen, men ikke miljø- og fødevareministeren – ej heller på en anden ministerpost, som nogle har været spekuleret i. Ender det med et folketingsvalg, vil det alene være Lars Løkke Rasmussens beslutning og ansvar.
Jeg giver flere kommentarer til sagen på et pressemøde kl. 10 i dag på Christiansborg.”

Vi har haft gode drøftelser med statsministeren og de øvrige blå partier i løbet af det sidste halvandet døgn på…

Opslået af Søren Pape Poulsen på 26. februar 2016