36 minearbejdere dræbt i ulykke

36 minearbejdere er blevet dræbt i en mineulykke i det nordlige Rusland. Foto: © Sputnik/ Vladimir Yurlov

36 minearbejdere er blevet dræbt i en mineulykke i det nordlige Rusland. Foto: © Sputnik/ Vladimir Yurlov


36 minearbejdere er omkommet efter en ulykke i minen “Severnaja” i Vorkuta i det nordlige Rusland. Det skriver det statskontrolerede russiske nyhedsmedie Sputniknews.

Ulykken skete i en dybe af 748 meter og eksplosionerne var skyld i sammenstyrtning og brand i minen.

111 minearbejdere befandt sig i minen og det lykkedes at bringe 81 op til overfladen – heraf fire døde.

Natten til søndag skete endnu en eksplosion i minen og denne kostede fem redningsfolk og en ansat livet.

Efter nogle dages forhåbninger og forventninger om, at det ville lykkes at redde de indespærrede arbejdere i minen, har beredskabsministeriet og mineselskabet “Vorkutaugol” måttet erkende, at der ikke er nogen levende tilbage under jorden.

Ved middagstid i dag erklærede beredskabsminister Vladimir Putjkov, ifølge Sputniknews, at den havarerede del af minen er i en sådan tilstand, at et menneske ikke har nogen chancer for at overleve dér. Ifølge ministeren er der en høj temperatur og ingen ilt på det sted, hvor minearbejderne befandt sig. Desuden var det netop i dette afsnit, at den tredje eksplosion fandt sted.

Der er fare for en ny eksplosion. Mineselskabet har allerede meddelt, at man enten vil lade den ramte mineskakt oversvømme og på den måde slukke branden, eller man lukker mineskakten af hermetisk.

I forbindelse med de tragiske begivenheder er der blevet dekreteret tre dages sorg over de omkomne.