Ribe: Mand fundet livløs i lejlighed

af

En mand er blevet fundet livløs i en lejlighed i Ribe – politiet efterforsker sagen som mistænkeligt dødsfald.

Ved halv fire tiden i dag blev en 30-årig mand fundet livløs i en lejlighed på Hegelundsvej i Ribe. Manden er efterfølgende erklæret død.

Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger dødsfaldet som mistænkeligt. Det vil sige, at indtil andet er fastslået, efterforskes det på samme måde, som det sker ved et drab.