Mor tiltalt: Lod fremmede mænd voldtage datter på Ærø-færgen

af

En mor er tiltalt for bl.a. at lade mænd voldtage hendes datter på Ærøfærgen. Foto: Erik (CC BY-SA 3.0)
En mor er tiltalt for bl.a. at lade mænd voldtage hendes datter på Ærøfærgen. Foto: Erik (CC BY-SA 3.0)
Nordjyllands Politi har rejst tiltale mod en mor for at lade flere ikke identificerede mænd have samleje med hendes datter på færgen til Ærø.

Moren er også tiltalt for at have medvirket til, at en 51-årig mand to gange på en færge til Norge og Sverige har haft samleje med datteren, der dengang var 7-9 år gammel.

Politiet har også rejst tiltalte mod den 51-årige mand, for samlejerne, der fandt sted i perioden 2012-2014.

Tiltalen er rejst på baggrund af efterfølgende efterforskning, der er sket med afsæt i en tidligere sag, hvor pigens mor og stedfar sidste år i by- og landsret blev idømt 8 og 7 års fængsel for flere grove seksuelle overgreb mod pigen.

– Sagen er berammet ved Retten i Hjørring fra den 7. april 2016, oplyser specialeanklager ved Nordjyllands Politi, Karina Skou, som ikke har yderligere bemærkninger til sagen på nuværende tidspunkt.