Kundbysagen: 24-årig lukket ud af isolation

Den 24-årig mand, som i øjeblikket sidder varetægtsfængslet i den såkaldte "Kundby-sag" er blevet lukket ud af isolation. (Privatfoto).

Den 24-årig mand, som i øjeblikket sidder varetægtsfængslet i den såkaldte “Kundby-sag” er blevet lukket ud af isolation. (Privatfoto).

En 24-årig mand, som i øjeblikket sidder varetægtsfængslet en totalt mørklagt sag fra Kundby i Nordvestsjælland blev mandag lukket ud af isolation.

I midten af januar blev den unge mand varetægtsfængslet i forbindelse med en sag fra Kundby vor en 15-årig piges hjem i Kundby blev ransaget af politiet med hjælp fra forsvarets bombeeksperter (EOD).

Også den unge pige har siddet varetægtsfængslet siden midten af januar, men hun blev lukket ud af isolation i starten af februar.

Sagen er totalt mørklagt fra politiets og anklagerens side og retsmøderne er foregået bag dobbeltlukkede døre, hvilket betyder, at pressen ikke har adgang. Mørklægningen er så komplet, at ikke engang sigtelserne mod de to er blevet offentliggjort. De menes dog at dreje sig om fremstilling af sprængstof og billigelse af terror.

Både den 15-årige pige og den 24-årige bliver i dag fremstillet for en dommer ved Retten i Holbæk bag dobbeltlukkede døre, hvor anklageren vil begære begge fortsat varetægtsfængslet.