Kendt musiker samler ind til Zornings bøde

Lisbeth Zorning Andersen og hendes mand blev tilsammen dømt til at betale 45.000 kroner i bøde for menneskesmugling.  Nu hjælpes de med betaling af bøden gennem indsamling. PRfoto.

Lisbeth Zorning Andersen og hendes mand blev tilsammen dømt til at betale 45.000 kroner i bøde for menneskesmugling. Nu hjælpes de med betaling af bøden gennem indsamling. PRfoto.

Musikeren Benjamin Koppel har startet en indsamling på internettet, som blandt andet skal gå til betaling af den bøde, som Lisbeth Zorning Andersen fredag fik for menneskesmugling.

På sin Facebookside skriver Benjamin Koppel:

– SÅ har jeg startet en indsamling, så vi i fællesskab kan løfte de fuldstændig uacceptable og uanstændige bødeforlæg som flere, herunder Lisbeth Zornig Andersen, Mikael Rauno Lindholm og en så vidt vides 70-årig folkepensionist har fået idag, fordi de sidste år gav mennesker i nød et lift i deres bil. Når medmenneskelighed og empati bliver kriminaliseret står civilisationen for fald.

Retten i Nykøbing Falster idømte Lisbeth Zorning Andersen og hendes mand bøder på tilsammen 45.000 kroner.

Lørdag formiddag kort før klokken 9.30 var der indsamlet 27.850 kr.

SÅ har jeg startet en indsamling, så vi i fællesskab kan løfte de fuldstændig uacceptable og uanstændige bødeforlæg som…

Opslået af Benjamin Koppel på 11. marts 2016