Kvik borger fanger cykeltyv

af

En borger bemærkede lørdag aften flere cykler, der var sat til side ved en baggård på Hasserisgade/Kirkegårdsgade i Aalborg.

Den samme borger så ved 1-tiden natten til søndag, to personer der var ved cyklerne og borgeren forsøgte at tilbageholde de to personer, men den ene person flygtede fra stedet på en cykel. Den anden snublede og blev tilbageholdt og politiet tilkaldt.

Det viste sig at der havde været hensat i alt 5 cykler af nyere type på stedet. Alle cykler var stjålet i området og sat klar til senere afhentning og var forsynet med cykeltyvens kædelås. Der var 4 cykler tilbage på stedet

Cykeltyven – en 20-årig mand fra Aalborg – erkendte på stedet at alle cykler var stjålet i området og det var hans hensigt at sælge cyklerne videre til andre. .

Personen der slap væk fra stedet er identificeret men ikke afhørt af politiet endnu.