Mand dræbt af bilbombe

 Arkivfoto: MaikMeid (CC BY 4.0)


Arkivfoto: MaikMeid (CC BY 4.0)

En 43-årig mand med tyrkisk baggrund blev dræbt, da hans bil i morges eksploderede i den tyske hovedstad Berlin.

Ifølge Berliner Zeitung, var der ikke, som man først frygtede, tale om et terrorangreb, men i stedet var der muligvis tale om et rocker- eller banderelateret drab.

Sprængstoffet menes at være placeret under bilen.

En talsmand for politiet oplyser, ifølge Berliner Zeitung, at man endnu ikke ved, om den 43-årige var målet for bomben.

Berliner Zeitung skriver, at offeret er kendt for bl.a. narkotikakriminalitet.