Gnags fejrer 50 års jubilæum med turné

Vi kender dem for deres energi – lige så meget som for deres, til tider underfundige sange som ‘Lygtemandens sang’, ‘Går med hun gennem byen’, ‘Rytmehans’ og ‘Slingrer ned ad Vestergade’ – alle sange, som er gået hen og blevet vaske ægte klassikere, som alle kan synge med på.

Gnags fejrer i år sit 50 års jubilæum med en turné. PRfoto.

Gnags fejrer i år sit 50 års jubilæum med en turné. PRfoto.

Og det er der en god grund til Gnags har nemlig siden starten for 50 år siden været en del af den danske musikscene og leveret soundtracket til danskernes hverdag.
Sidste sommer tog Gnags fra festival til festival med deres Flashback-tour, til både anmeldernes og publikums begejstring.

I år fejrer Danmarks ældste rockorkester 50 års jubilæum. Det markeres med en endnu større anlagt koncertrække, hvor perlerne fra Gnags´ lange karriere luftes.

Gnags Dansaurus-Tour 2016 bliver rammen om et garanteret medrivende og energisk show, hvor publikum bliver holdt til ilden og på tæerne.

– Der skal danses, synges og festes igennem. Vores jubilæum er lige så meget vores publikums jubilæum, siger Peter A.G. som lover et spektakulært show med masser af knald på.

– Vi glæder os til at feste os igennem Danmark hele sommeren. Kom og få det hele med, lyder opfordringen fra dansk rocks ældste band.