Tragisk flystyrt: 61 dræbt under landing

61 mennesker blev dræbt, da et fly styrtede ned i den russiske by Rostov Ved Don. Kort:  (C) OpenStreetMap-Bidragsydere

61 mennesker blev dræbt, da et fly styrtede ned i den russiske by Rostov Ved Don. Kort:
(C) OpenStreetMap-Bidragsydere


61 mennesker blev dræbt, da et fly kort før klokken to i nat dansk tid, styrtede ned i den russiske by Rostov ved Don.

Flyet, et boing 737-800 fra FlyDubai, var ved at lande, da det under indflyvningen styrtede ned.

Alle 55 passagerer og seks besætningsmedlemmer blev dræbt, oplyser det russiske medie Sputniknews.com, som også skriver, at det formentlig var dårlig sigtbarhed, som var årsag til styrtet.

Langt de fleste passagerer var lokale, men også fire udlændinge var ombord på flyet, oplyser det russiske beredskabsministerium til Sputniknews.com.

Flyselskabet FlyDubai bekræfter, at deres fly, FZ981, er styrtet ned.

“Vi gør alt vi kan for at indsamle informationer, så hurtigt som muligt. I dette øjeblik går vores tanker og bønner med vores passagerer og besætningsmedlemmer, som var ombord i flyet. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe, dem som er blevet berørt af denne ulykke”, skriver Flydubai på sin hjemmeside.

Flyselskabet har desuden oprettet to telefonnumre, som bekymrede familiemedlemmer og venner kan ringe til.