Kørte frontalt ind i traktor med gyllevogn

En 18-årig kvinde måtte en tur på skadestuen efter hun var kørt ind i en gyllevogn.

Uheldet skete kort efter klokken 13, da den 18-årige kvinde kom kørende ad Frisjenbogvej ved Hammel. Her begyndte hun at overhale en traktor med en gyllevogn spændt efter. Traktoren, der blev ført af en 17-årig mand, begyndte at svinge til venstre og så påkørte den 18-årige frontalt traktoren i venstreside.

Den unge kvinde blev bragt til behandling på skadestuen med lettere skader.