Mand skudt af politiet

af

Der har i dag klokken 16.30 været en episode på Mælkevejen i Næstved, hvor en mand er blevet skudt af politiet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Området omkring Mælkevejen er i skrivende stund afspærret, og politiet er talstærkt tilstede i området.

Derfor er området lige nu afspærret, og der er en del betjente i området.

Politiets skudafgivelse behandles af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en meget kortfattet pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har man derfor ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Det er uvist hvad der gik forud for skudafgivelsen, ligesom politiet heller ikke vil oplyse hvem eller hvorfor vedkommende blev skudt.