Bevæbnet mand har forskanset sig i lejlighed

af

En bevæbnet mand har siden onsdag formiddag forskanset sig i en lejlghed i Østergade i Sorø. Politiet har sidst på eftermiddagen rekvireret forsvarets bomberyddere.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik onsdag formiddag informationer om, at der skulle befinde sig en uligevægtig mand i lejligheden og det viste sig efterfølgende, at manden er bevæbnet.

Et større politistyrke rykkede ud til området, hvor politiets forhandlere dagen i gennem har forsøgt at få manden talt ud af lejligheden og overgive sig.

Forsvarets bomberyddere (EOD) er sidst på eftermiddagen ankommet til stedet. Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er det en “ekstra sikkerhedsforanstaltning”, som er “en del af politiets taktiske principper, ved situationer som denne”.

Af sikkerhedsmæssige årsager er vejene omkring Østergade afspærret af politiet.