Brand i trelænget gård

Lørdag aften kort før klokken 19.30 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i en trelænget gård på Glesborg Kærvej i Glesborg på Djursland.

Der var ingen dyr på den stråtækte ejendom og ejendommens beboere var kommet ud i sikkerhed.

Ejendommen var overtændt og der stak op til fem meter høje flammer op fra taget.

Østjyllands Politi oplyser, at en nabo havde set flammer fra skorstenen i beboelseshuset, hvor brændeovnen var tændt.

Brandvæsnet vurdrede, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at trænge ind i ejendommen og da skaderne også var omfattende, valgte man at lade ejendommen brænde ud under kontrol.

Det betød også, at brandvæsnet var på stedet til efter midnat.