LO’s formand og fire næstformænd taler om trepartsforhandlinger, skattesvindlerit og om behovet for at finde og finansiere fælles løsninger.

I sin 1. maj-tale slår formand Lizette Risgaard ned på den omfattende skattesvindel, som er blevet afsløret af de såkaldte Panama-papirer. Men også forvaltningen af SKAT gennem de sidste mange år får en bredside af LO-formanden:

– Opkrævningen af skat er uhyre vigtig for vores fællesskab. Alt for vigtig til ministre på gennemfart. Alt for vigtig til politiske eksperimenter, fyringsrunder og store spareknive. SKAT bør være et kraftcenter i enhver regering. Uanset farven på den, siger Lizette Risgaard.

Og det er afgørende, at alle tager deres del af ansvaret for at få fællesskabet til at fungere, slår stedfortrædende næstformand, Arne Grevsen, fast i sin tale. Det gælder også fagbevægelsen selv, når den bliver indbudt til trepart:

– Lønmodtagernes vilkår skal på dagsordenen. Der kun os til at passe på fællesskabet. Til at finde løsninger, der virker. Med den rigtige balance. Det er kun, når vi er med ved forhandlingerne, inde ved mødebordene, at fællesskabet bliver styrket. Det kommer ikke af sig selv. Det sker kun, når vi tager ansvar og viser vores styrke, lyder det fra Arne Grevsen.

LO’s tre næstformænd er også alle på farten. Fra scenen på Tangkrogen i Aarhus skoser Ejner K. Holst regeringens nye snydeord omprioriteringsbidraget:

– Det betyder: Færre pædagoger til børnene, færre lærere til eleverne i folkeskolen, og mindre omsorg til de ældre. Det er ikke frihed! Det er både politisk og økonomisk armod!

I sin 1. maj-tale tager LO-næstformand Nanna Højlund fat i ligelønnen og det faktum, at kvinder trods et halvt års uddannelse mere end mænd i snit stadig halter 15 procent efter gennemsnitslønnen. Derfor er der også ris til regeringen for at trække i den gale retning:

– Vi har brug for nogle værktøjer, der kan gøre op med det. Derfor er vi rigtig, rigtig ærgerlige over, at den borgerlige regering har valgt at tilbagerulle loven om kønsopdelt lønstatistik. Regeringen har sænket barren, siger Nanna Højlund.

Imens har Morten Skov Christiansen valgt at fokusere på, hvordan fagbevægelsen bør gå til fremtidens udfordringer:

– Hvis I spørger mig, er vores største og mest alvorlige ansvar som arbejderbevægelse – som tillidsfolk, der bærer et nuværende ansvar for fremtiden – at skabe håb. Selv når omstændighederne virker håbløse. I det øjeblik, vi mister håb, mister vi kræfter. Det er med håbet, vi bygger bedre samfund.