45-årig dømt for seksuelle overgreb mod sin steddatter

Retten i Odense. Foto:  Per Johansen.

Retten i Odense. Foto: Per Johansen.


En 45-årig mand fra Sydfyn blev mandag ved Retten i Odense idømt 4 år og 6 måneders fængsel for flere samlejer og flere forhold af anden seksuelt forhold end samleje med sin mindreårige steddatter.

Overgrebene fandt sted på deres fælles bopæl og pigen var mellem 11 og 12 år gammel da overgrebene stod på.

Manden nægtede sig skyldig i overgrebene. Retten lagde ved ved domfældelsen vægt på pigens og en række vidners forklaringer.

Ved dommen fik den 45-årige desuden forbud mod at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig, ligesom han ikke selv må tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år. Den 45-årige må endvidere ikke modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen. Forbuddet gælder i 5 år.

Den forurettede pige blev tilkendt en erstatning på 80.000 kr.

Den 45-årige ankede i forbindelse med domsafsigelsen dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse. Pågældende er fortsat varetægtsfængslet under anken.