Drenge drønede rundt i gummiged

Klokken 01.25 i nat modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en “rigtig stor” gummiged kørte rundt i Frederikshavns gade på må og få.

Tre drenge stjal i nat denne gummiged og kørte rundt i Frederikshavns gader med den. Foto: Nordjyllands Politi.
Tre drenge stjal i nat denne gummiged og kørte rundt i Frederikshavns gader med den. Foto: Nordjyllands Politi.

En patrulje blev sendt ud for at lede efter gummigeden, da man frygtede at nogen var ved at lave rambuk tyveri med gummigeden.

Gummigeden blev set på Peter Wessels vej ved Hallen hvor den blev ført af 3 unge drenge i førerhuset.

Gummigeden blev standset og de 3 drenge blev anholdt på stedet. Der var tale om 2 drenge på 15 år fra Frederikshavn og Hjørring og 1 dreng på 14 år fra Hjørring.

De havde kort forinden stjålen gummigeden på Rimmens Alle hos fa. Alpha Diesel.

Ved tyveriet var de 3 drenge kravlet over hegnet og havde startet flere forskellige arbejdsredskaber. De 3 drenge kørte fra stedet i gummigeden og kørte direkte gennem porten på stedet som var udført i kraftigt metal. Porten blev kørt ned og helt ødelagt hvorefter gummigeden blev ført ud i de Frederikhavnske gader.

Drengene blev bragt til politigården i Frederikshavn hvor de blev sigtet for brugstyveri og hærværk. Forældrene og socialforvaltningen tilkaldt til politigården.