Område på Mars navngives efter dansk Mars-forsker

,

af

  Den stejle skråning "Knudsen Ridge" er en del af den sydlige del af "Maraton dalen". Foto taget den 31. marts 2016 af Oppertunity. Foot: NASA/JPL-Caltech.
Foto: NASA/JPL-Caltech.
Den danske Mars-forsker Jens Martin Knudsen får opkaldt et område på Mars efter sig. Det oplyser Niels Bohr Instituttet i en pressemeddelelse.

Stedet får navnet Knudsen Ridge og har en meget smuk beliggenhed ved Endeavour Krateret tæt ved ækvator. Det er NASA, der i anledning af 12 års jubilæet for Mars Exploration Roveren, Opportunity ønsker at ære mindet om Jens Martin Knudsen.

Jens Martin Knudsen (1930-2005) var uddannet fysiker på Niels Bohr Institutet, og efter nogle år i udlandet kom han tilbage til Niels Bohr Institutet, hvor han blandt andet forskede i meteoritter – især jern-meteoritter.

Hans engagement i Mars-forskning gik tilbage til 1970’erne, hvor han boede i Brasilien. Han undrede sig over, at Mars’ røde farve lignede den brasilianske røde jord og det fik ham til at tænke over, om Mars’ farve var skabt af årtusinders nedbrydning i vand og om det kunne sige noget om vands tilstedeværelse på planeten.

Efter at have læst om NASA’s ekspeditioner til Mars, med blandt andet Viking-missionerne, fik han nye ideer til eksperiementer på mars og den amerikanske rumfartsorganisation inviterede ham til at komme med forslag til NASA’s næste mission.

Det blev til et eksperimentet, der skulle opsamle magnetiske støvpartikler på magneter af forskellig styrke, og med et kamera skulle man studere de partikler, magneterne havde tiltrukket. Jens Martin Knudsen udviklede eksperimentet og ved opsendelse af Mars Exploration Rovers’ var de to robotter Spirit og Opportunity udstyret med dansk-udviklede magnet-instrumenter og denne gang ville man studere støvet med et mikroskopkamera, en grundstofanalysator og et Mössbauer-spektrometer.

– Det var ved hjælp af disse instrumenter, at vi fik opklaret, hvorfor støvet på Mars er magnetisk. I støvet på magneterne så man igennem missionen grundstofferne jern, titanium og chrom, der findes i magnetiske mineraler, hvorimod grundstoffer som svovl og calcium varierede meget, fordi disse stoffer var knyttet til ikke-magnetisk støv, som kunne blæses væk af en kraftig vind. Resultaterne viste, at det luftbårne støv på Mars er magnetisk, fordi det indeholder mineralet magnetit. Det var desuden resultater fra disse instrumenter, som utvetydigt viste, at der fandtes vandholdige mineraler i henholdsvis Gusev-krateret og Meridiani-sletten på Mars, fortæller Morten Bo Madsen, der har arbejdet sammen med Jens Martin Knudsen siden starten af den danske Marsforskning midt i 1990’erne.

Det, at det magnetiske mineral var magnetit og ikke maghemit, var et helt nyt og overraskende resultat. Maghemit er den oxyderede (iltede) form af samme mineral. Undersøgelserne viste, at de magnetiske mineraler er dannet ved, at klipper på overfladen af Mars mest er nedbrudt ved temperaturændringer, blæst og frostsprængninger, mens mineralerne kun viste meget lidt indflydelse af vand under dannelsen.

Billedet øverst i artiklen viser en del af den stejle skråning “Knudsen Ridge”, der er en del af den sydlige del af “Maraton dalen”. Skråningen har nogle steder en stigning på 32%. Foto taget den 31. marts 2016 af Oppertunity.