Henrik Qvortrup tiltalt i SE & HØR-sagen

Den tidligere chefredaktør på SE & HØR Henrik Qvortrup, er blandt de otte personer, som Københavns Vestegns Politi i dag har rejst tiltale mod i den såkaldte SE & HØR-sag.

Henrik Qvortrup var i næsten syv år chefredaktør på SE og HØR og i den periode skaffede han sig mange fjender blandt de kendte for sin ‘lige på og hårdt’-stil, som han drejede bladet ind på.

Københavns Vestegns Politi har ikke offentliggjort navnene på de sigtede, men Henrik Qvortrup bekræfter selv, via Twitter, at han er blevet tiltalt i sagen.

Qvortrup forlod SE & HØR i 2009.