Islamisk Stat om Nice-gerningsmand: Han var en af vore soldater

Islamisk Stats nyhedsbureau Amaq kalder i en meddelelse gerningsmanden til massakren i Nice, der indtil videre har kostet 84 mennesker livet for “en af Islamisk Stats soldater”. Det skriver Reuters.

Under torsdagens angreb, kørte en 31-årig tuneser med fransk opholdstilladelse en lastbil ind i en menneskemængde, der var på gaden for at fejre den franske nationaldag, Bastille-dagen.

Politiet har anholdt fire personer, her i blandt den 31-åriges kone. De anholdte beskrives alle som tætte på den 31-årige.