SønderjyskE videre efter drama i Drammen

120 minutter, så lang tid skulle der gå, før kampen mellem norske Strømgodset og SønderjyskE var afgjort.

I forvejen havde både spillere og fans set frem til returopgøret mellem de to hold. Danskerne var taget til Norge med en 2-1 sejr fra første kamp i bagagen.

Kampen var netop fløjtet igang, da Strømgodset fik sin første mulighed, der dog blev reddet af SøderjyskEs målvogter Marin Skender.

Nordmændende havde godt styr på kampens første minutter og i 17. minut lykkedes det Muhamed Keita på afstand at sparke bolden bolden i mål og bringe Strømgodset foran 1-0.

Efter scoringen kom SønderJydskE bedre ind i kampen og efter en halv times tid, fik danskerne en mulighed for at sende bolden i et næsten rent norsk mål, men målmanden sprang ud og hindrede scoring.

Kort før pausen fik en vågen Muhamed Keita taget bolden under et sløjt SønderJyskE tilbagespilog sendte bolden forbi Marin Skender til 2-0.

Godt ti minutter inde i 2. halvleg sendte Francisco Júnior bolden afsted i et langskud, men Marin Skender var på plads og bankede bolden over målet.

I 68. minut kom så reduseringen – og udlignenden i det samlede billede – da Mikael Uhre sendte boden i mål til 2-1 eller sammenlagt 3-3.

Strømgodset havde en stor chance for at vinde samlet, da Muhamed Keita igen satte foden på bolden. Efter et frispark, som blev headet væk, sparkede Keita til bolden lige uden for feltet, men til stor skuffelse for både Keita og de norske tilskuere, gik bolden forbi stolpen.

Dermed måtte kampen ud i forlænget spilletid. Begge hold havde et par gode chancer, men først i sidste minut af den forlængede spilletid kom den afgørende scoring, da Troels Kløves sendte et langskud ind i Strømgodsets mål til 2-2 – og dermed vandt SønderjyskE sammenlagt 4-3. Dermed er SønderjyskE videre i Europa League.