Præst dræbt i knivdrama i kirke

En præst er blevet dræbt under et gidseldrama i en kirke i den franske by Saint-Etienne-du-Rouvray. Det skriver France24.com, der også oplyser, at et andet gidsel er hårdt såret.

To knivbevæbnede mænd tog flere gidsler i kirken, der ligger ca 128 km nordvest for Paris.

De to gerningsmænd er skudt og dræbt, da politiet indledte en aktion for at befri gidslerne.

France24.com fortæller, at både Frankrigs præsident Francois Hollande og den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve er på vej til byen.