Yahoo! hjalp efterretningstjeneste: Scannede kundernes e-mails

Arkivfoto: Simon / Pixabay

Yahoo! har i al hemmelighed scannet millioner af sine brugeres e-mailkonti på vegne af den amerikanske regering. Det rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Reuters lavede firmaet et specielt software sidste år for at kunne efterkomme et ønske om at få foretaget scanninger fra enten National Security Agency (NSA) eller FBI.

Det vides ikke hvilke informationer man var ude efter, men Yahoo! benyttede sig ikke af muligheden for at få afprøvet kravet om scanning ved den hemmelige ‘Foreign Intelligence Survalliance Court’, som den ellers har mulighed for.

Nyheden om Yahoo! villige scanninger af kundernes e-mails kommer et par uger efter, at firmaet måtte gå ud og bede kunderne om at ændre deres passwords, fordi informationer om 500 millioner e-mailkonti var blevet stjålet tilbage i 2014.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *