Flere meldes dræbt efter skyderi i lufthavn

,

af

Fort Lauderdale set fra luften. Arkivfoto: Ziggymarley01 (CC BY-SA 3.0)
Fort Lauderdale set fra luften. Arkivfoto: Ziggymarley01 (CC BY-SA 3.0)

Flere mennesker skal være blevet dræbt i forbindelse med et skyderi i lufthavnen i Fort Lauderdale, Florida. Det rapporterer flere amerikanske medier, herunder tv-stationen CNN.

Broward Sheriff’s Office bekræfter, at fem personer er blevet dræbt og otte personer er blevet bragt til et lokalt hospital.

Fort Lauderdale Hollywood International Airport, som lufthavnen officielt hedder, oplyser, at alle afgange er midlertidigt suspenderet og lufthavnen er lukket.

Lokale medier rapporterer, at en del af lufthavnen skal være blevet evakueret.

Broward Sheriff’s Office oplyser, at der er ubekræftede oplysninger om endnu et skyderi i lufthavnen.

En person er blevet anholdt, han bar angiveligt militært ID.

Fly på vej til lufthavnen bliver nu dirigeret til alternative lufthavne, eller vender tilbage til deres afgangslufthavn.

Lufthavnen i Fort Lauderdale har fire terminaler og i 2015 servicerede den næsten 27 millioner passagerer ifølge de amerikanske lufthanvsmyndigheder.

Seneste opdatering kl. 21.13