Mange mennesker er omkommet efter en båd lørdag kæntrede på Gangafloden i Patna i Indien.
Ifølge det indiske nyhedsbureau UNI har redningsarbejdere indtil videre fundet 25 lig efter kæntringen.
Avisen The Hindu skriver, at båden tilsyneladende var overfyldt med mennesker, som havde været til Makar Sankranti Festival. Myndighederne i staten Bihar oplyser, at de omkomnes familier vil få 400.000 Rupees i erstatning svarende til ca. 41.000 danske kroner.