NordicBet tilbage som hovedsponsor for 1. Division

af

Når forårssæsonen sparkes i gang i weekenden i den næstbedste danske fodboldrække er det med NordBet som hovedsponsor.

NordicBet og Divisionsforeningen har lavet en aftale, der gælder de næste to et halvt år. Så når Hobro, Vendsyssel FF og de øvrige ti klubber løber på banenn, er det i NordicBet LIGA, som bliver ligaens officielle navn – til og med sæsonen 2018/19.

– I NordicBet er vi rigtig glade og stolte over at være tilbage som hovedsponsor for 1. Division. Med den nye struktur i toppen af dansk fodbold ser vi store fremtidsperspektiver med denne aftale. Dansk fodbold og i særdeleshed rækkerne under Alka Superliga har altid fyldt utroligt meget i vores bevidsthed. Dette er denne aftale blot med til at cementere, udtaler Brand Manager Henrik Olsson.

I Divisionsforeningen ser direktør Claus Thomsen ligeledes store perspektiver i aftalen med NordicBet.

– Vi er rigtig stolte over at byde NordicBet velkommen tilbage som navnesponsor for den næstbedste række – og til at genoptage det gode samarbejde fra 2012-14. Det har været vigtigt for os at sikre en partner, der vil være med til at gøre 1. Division til en endnu bedre oplevelse, og det har vi fået via partnerskabet med NordicBet. Ikke alene indgår de som navnesponsor, men i tæt dialog med klubberne vil NordicBet også sikre aktiviteter og involvering på stadion. Kombinationen af on – og off-line aktiviteter glæder vi os til at udvikle sammen med NordicBet, udtaler Claus Thomsen.