Angrebet i Stockholm: Anholdt usbeker var kendt af Säpo
Sikkerhedspolitiet Säpo har tidligere interesseret sig for den mand, som mistænkes for fredag eftermiddag at have dræbt fire mennesker og såret femten andre i et angreb med en lastbil i Stockolm.
Den mand, som svensk politi i går tilbageholdte flere timer efter angrebet i Stockholm er nu anholdt og mistænkt for angrebet. Det bekræfter Vice chefanklager Hans Ihrman.
Han bekræfter også, at den anholdte er en 39-årig mand fra Usbekistan.
– Udfra de efterforskningsmæssige udgangspunkter så er der ikke noget som siger, at vi har fat i den forkerte person. Tværtimod forstærkes mistankerne efterhånden som efterforskningen skrider frem, siger Rigspolitichef Dan Eliason.
Var tidligere undersøgt af Säpo
Det viser sig, at den 39-årige usbeker tidligere har været af interesse for det svenske sikkerhedspoliti Säpo og man har undersøgt ham sidste år i forbindelse med oplysninger, der var kommet til sikkerhedspolitiet, men de have ikke noget på sig, ifølge sikkerhedspolitichefen Anders Thornberg.