Hundelufter overfaldet da han viste sin utilfredshed med hurtig bilist

af

En 61-årig mand fra Rønnede blev søndag aften overfaldet af en bilist.

Den 61-årige var ude og lufte sin hund, da en bilist kørte forbi i høj fart. Den 61-årige tilkendegav med fagter, at han var utilfreds med den høje hastighed.

Det fik trafikanten til at stoppe bilen og gå hen til den 61-årige, som derefter fik flere slag i ansigtet, inden bilisten kørte fra stedet igen.