Jonas forlod sin egen fest – nu er han fundet død

Tirsdag formiddag blev liget af den 17-årige Jonas Weltz Nissen Schmidt fundet i havnen i Frederiksværk.

Jonas har været forsvundet siden natten til Langfredag, hvor han forlod sin egen fest.

Mandag fandt politiet noget tøj på havnen i Frederiksværk og det fik politiet til at indsætte dykere i eftersøgningen. Tøjet viste sig dog ikke at tilhøre Jonas.

Tirsdag formiddag kunne Nordsjællands Politi så oplyse, at Jonas var blevet fundet livløs i havnen.

De pårørende er underrettet, oplyser politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *