Varetægtsfængslet er flygtet fra psykiatrisk afdeling

af


Politiet efterlyser 20-årige Matias Yssing, der er flygtet fra Psykiatrisk Afdeling i Brønderslev. (Politifoto)
Den 20-årige Matias Yssing stak søndag morgen af fra Brønderslev Psykiatriske Afdeling N6, hvor han var anbragt efter at være varetægtsfængslet for forhold om bedrageri og berigelse.

Han har tidligere være undveget fra stedet og blev i ugen inden Påske anholdt af politiet, efter at have været væk i flere dage. Ved 3-tiden i nat lykkedes det ham så at flygte igen.

Nordjyllands Politi skønner ikke at han er farlig, men han kan optræde aggressiv og truende.

– Han skønnes ikke umiddelbart farlig, men kan optræde aggressiv og truende, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Mogen Hougesen og opfordrer til at man ikke tager kontakt til Matias Yssing hvis man ser ham, men i stedet kontakter politiet på telefon 114.