Narkoimportør får 14 års fængsel

Retten i Herning har i dag idømt En 28-årig mand fra Ikast 14 års fængsel for at have importeret store mængder narkotika fra Holland til Ikast.

Den 28-årige mand blev anholdt i september sidste år, efter dansk politi havde modtaget et tip fra det hollandske politi, der netop havde beslaglagt 19,5 kg amfetamin og 1 kg kokain, der var på vej til Ikast. Dagen efter tog politiet ud og ransagede på mandens adresse og fandt store mængder narkotika i form af godt 15 kg amfetamin, godt 800 gram kokain, knap 700 gram MDMA og knap 900 gram heroin.

– Det er sjældent, der bliver beslaglagt så store mængder narkotika, men her fik hollandsk og dansk politi forhindret ca. 38 kg hård narkotika i at komme i omløb på det danske marked, og det kan man da kun være tilfreds med, siger anklager ved Særlig Efterforskning Vest, Mette Fladkjær og tilføjer:

– De 14 års fængsel, som også er den straf, jeg argumenterede for, afspejler den meget store mængde hård nakotika, sagen drejer sig om.

Den 28-årige ankede dommen til landsretten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Widgetized Section

Go to Admin » appearance » Widgets » and move a widget into Advertise Widget Zone