Aalborg: Mindreårig pige voldtaget

En mindreårig pige anmeldte lørdag eftermiddag, at hun var blevet voldtaget på en adresse tæt på hjørnet af Vesterbro og Bispensgade i Aalborg.

Pigen henvendte sig kort efter klokken 15 til en af politiets cykelpatruljer, der er på gade i forbindelse med årets Karneval.

Nordjyllands Politi oplyser, at man efterforsker sagen og man gerne hører fra vidner, eller andre, som har oplysninger til sagen. Politiet kan kontaktes pr. e-mail på njyl@politi.dk eller på telefon 114.