Politiet i London: Her er gerningsmændene til lørdagens angreb

Metropolitan Police har frigivet billederne af to af de mænd, som politiet mener stod bag angrebet i London lørdag aften. Foto: Metropolitan Police.

Metropolitan Polices anti-terror afdeling har nu frigivet navne og fotografier på to af de mænd, som lørdag aften dræbte tilfældige mennesker i London.

Frigivelsen af navnene på de to sker, selvom politiet endnu ikke formelt har identificeret dem. De to blev skudt og dræbt af politiet i forbindelse med angrebet.

Politiet mener, at de to mænd er Khuram Shazad Butt og Rachid Redouane, begge fra Barking i det østlige London.

Den 27-årige Khuram Shazad Butt var britisk statsborger, født i Pakistan. Rachid Redouane var 30 år og hævede at være fra Marokko og Libyen. Han benyttede også navnet Rachid Elkhdar og en anden fødselsdato.

Politiet arbejder fortsat på at identificere den tredje mand, som ligelges blev skudt og dræbt af politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *