Mand skudt af politiet foran Notre Dame

Arkivfoto: 139904 / Pixabay


En mand er i dag blevet skudt og såret af politiet efter han angreb en politibetjent uden for den verdensberømte katedral Notre Dame i Paris. Det skriver france24.com

Manden var bevæbnet med en hammer, da han angreb og sårede en politibetjent, som patruljerede foran katedralen. Angriberen blev herefter skudt og såret af politiet og bragt til behandling på et hospital.

Efter angrebet blev Notre Dame katedralen lukket ned og de besøgende måtte blive indenfor mens politiet var i aktion ude på pladsen.