12 dræbt i angreb på Irans parlament – Islamisk Stat påtager sig skylden

Foto: Erfan Kouchari (Tasnim News Agency) (CC BY 4.0)
12 personer blev dræbt og 42 såret under et terrorangreb onsdag formiddag i Irans hovedstad Tehran. Det oplyser det iranske nyhedsbureau FARS.

Angrebet fandt sted omkring klokken 10.30 lokal tid (Kl. 08.00 dansk tid).

Ifølge nyhedsbureauet angreb to hold samtidig mausoleet for Ayatollah Khomeini og en administrativ bygning for landets parlament.

Fire personer angreb parlamentets bygning, hvor de affyrede deres våben og dræbte 12 personer.
Ifølge nyhedsbureauet Tasnim var de fire angribere klædt som kvinder og bevæbnet med AK-47 stormgeværer, håndvåben og selvmordsbombeveste. Først skød og dræbte angriberne sikkerhedsvagter og almindelige mennesker, inden de tog flere mennesker som gidsler i bygningens øverste etager.

To andre personer angreb mausoleet hvor imam Khomeini, der anses som grundlægger af Den Islamiske Republik Iran efter den iranske revolution i 1979. De to angribere er blevet dræbt oplyser nyhedsbureauet FARS.

Ifølge nyhedsbureauet Associated Press har Islamsisk Stat påtaget sig ansvaret for angrebet i Tehran onsdag morgen. Det er sket via gruppens nyheds bureau Amaq, som har udgivet en video fra angrebet.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.