Stak mand i hjertet med en kniv – 22-årig dømt for vold med døden til følge

En 22-årig mand fra Aarhus blev torsdag eftermiddag idømt seks års fængsel for vold med døden til følge.

Den 22-årige er dømt for en episode den 19. oktober sidste år klokken 18.35 foran Fakta på Kappelvænget i Aarhus, hvor en diskussion mellem flere parter, der kendte hinanden, endte med, at den 22-årige tog en kniv og stak den 30-årige mand i hjertet. Den 30-årig afgik efterfølgende ved døden.

Den 22-årige meldte sig selv til politiet efter fem dage, hvor han var søgt af politiet.