Heldig spiller har vundet næsten 47 millioner kroner

Foto: Søren Wesseltoft.


En heldig lotto-spiller er netop blevet næsten 47 millioner kroner rigere.

Kun 4 uger inde i det nye Vikinglotto er det lykkes en heldig spiller fra Vordingborg at ramme de 6 rigtige vindertal og det rigtige Vikingtal og dermed udløse 1. præmiepuljen på præcis 46.935.221 kroner.

Den heldige vinder, der er blevet mangemillionær, har købt sin kupon hos Guldbageren/ Døgnkiosk, Volmersgade 21, 4760 Vordingborg. Så hvis man har købt en Vikinglottokupon sammen med sit morgenbrød, er det en god idé at få tjekket sin kupon.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen, men når vi gør, vil vedkommende blive tilbudt millionærrådgivning, som alle spillere, der vinder mere end 1,5 millioner kroner gør.