Hells Angels-medlem dømt for overfald på tidligere Brøndby-spiller

Arkivfoto: Beatrice Murch (CC BY 2.0)
Et dansk medlem af Hells Angels er sammen med en anden dansk mand blevet dømt for overfald på den tidligere Brøndby-spiller Franck Semou. Det skriver Hamar Arbeiderblad.

Overfaldet fandt sted i slutningen af september sidste år da Semou var på vej hjem fra træning i sin norske klub Hamarkameraterne, ofte forkortet til HamKam. Under overfaldet blev Semou slået i hovedet med en hammer.

Hells Angels-medlemmet havde i retten forklaret, at han var på besøg hos den lokale afdeling af Hells Angels MC Hamar, da overfaldet fandt sted og to andre medlemmer af klubben vidnede på, at han havde været besøg hos dem den aften overfaldet fandt sted.

Den anden tiltalte i sagen, en 25-årig mand, der ifølge norske myndigheder har tilknytning til Hells Angels, påtog sig skyldinge i retten og sagde at han havde slået Franck Semou.

Men retten troede ikke på Hells Angels-medlemmerne og fandt både det danske HA-medlem og den 25-årige skyldig i overfaldet på Franck Semou.

Hells Angels-medlemmet blev idømt tre og et halvt års fængsel for overfaldet, mens den 25-årige blev idømt tre år.

Dommen faldt i torsdags ved Hedmarken tingrett.

Udover Brøndby har Franck Semou også spillet i Hvidovre, AB og Svebølle B&I i sin seniorkarriere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *