Hvem har set 19-årige Petrine?

Sydøstjyllands Politi efterlyser den 19-årige Petrine Rosenlund Stryhn som sidst er set mandag eftermiddag. (Politfoto)


Sydøstjyllands Politi efterlyser den 19-årige Petrine Rosenlund Stryhn, der i nedtrykt sindstilstand forlod Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88 i Fredericia den 19. juni 2017 omkring kl. 12.30.

Hun er sidst set omkring kl. 17.00 samme dag ved REMA, Egeskovvej 119 i Fredericia.

Hun beskrives som slank af bygning, muskuløs og bredskuldret, 176 cm høj med halvlangt lyst hår, der ofte er sat op i en hestehale. På dagen var hun iført shorts og t-shirt, og hun medbragte også en orange termo-jakke samt en rygsæk.

Har du set den 19-årige kvinde, eller har du i øvrigt oplysninger om, hvor hun befinder sig, så hører Sydøstjyllands gerne om det på telefon 114.