Hjemmerøveri i nat: Offer truet med oversavet jagtgevær og skåret i arm og lår

Arkivfoto: byrev / Pixabay

Tre mænd trængte ved midnatstid ind i en villa på Thuresensvej i Nørresundby hvor de truede husets 44-årig mandlige beboer med et jagtgevær og skar ham i arm og lår med en kniv.

I forbindelse med efterforskningen blev der efterfølgende anholdt en 64-årig mand og en 23-årig mand, ligesom der blev fundet et skarpladt oversavet jagtgevær.

Den 23-årige blev i dag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 4 uger sigtet for hjemmerøveri. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.