62-årig kvinde dræbt i færdselsuheld

Foto: Rigspolitiet.


Fredag eftermiddag ved 14.30-tiden skete der et alvorligt færdselsuheld på Ugiltvej ved Sindal.

Nordjyllands Politi oplyser, at to personbiler af ukendte årsager var kørt frontalt mod hinanden.

Føreren af den ene bil alvorlig kvæstet og passager i denne bil, en 62-årig kvinde, blev dræbt på stedet. Pårørende til den afdøde er underrettet, oplyser politiet.

Føreren af den anden bil kommet lettere til skade.

Politiet forsøger sammen med en bilinspektør at finde årsagen til ulykken.