Danskernes Parti har nedlagt sig selv

Daniel Carlsen 2014.
Foto: Frankie Fouganthin (CC BY-SA 4.0)


Det højreorienterede parti, Danskernes Parti, har nedlagt sig selv. Det skriver bt.dk.

Ifølge mediet har partiets stifter og leder, Daniel Carlsen, valgt at fokusere på familien og hans private situation.

Lederens tilbagetræden fra det politiske liv, har fået partiets bestyrelse til at nedlægge partiet, der ellers har brugt de seneste par år på at skaffe stillere nok, til at kunne stille op til Folketinget.

Danskernes Parti blev stiftet i 2011 efter Daniel Carlsen havde meldt sig ud af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, DSNB.