Sverigedemokraterna nu det største borgerlige parti i Sverige

Jimmie Åkesson er nu partileder for det største borgerlige parti i Sverige: Sverigedemokraterna.
Foto: Per Pettersson (CC BY 2.0)


Moderaterna er ikke længere Sveriges største borgerlige parti. Vælgeropbakningen til partiet er dalet med 7,4 procent siden valget i 2014 og samtidig er Sverigedemokraterna vokset fra 12,9 til 20 procent.

Et andet parti som vokser i blå lejr er Centerpartiet, som skulle få dobbelt så mange stemmer, hvis der var valg i dag. Det viser en meningsmåling fra SVT/Novus.

Med et år til det svenske riksdagsvalg gynger det i den borgerlige alliance. Vælgerne flygter fra Moderaterna mens det grønne Centerparti får dobbelt så stor vælgeropbakning i seneste meningsmåling fra SVT/Novus som i valget 2014, fra 6,1 til 12,5 procent. Kristdemokraterna havner under spærregrænsen på 4 procent mens det er status quo for Liberalerna. Det parti som vokser mest, og nu kan kalde sig det største borgerlige parti, er Sverigedemokraterna. De får 20 procent af stemmerne i meningsmålingen fra juni. Partileder Jimmie Åkesson har tidligere udtalt at han er klar til at udfordre Moderaternas partileder Anna Kinberg Batra som statsministerkandidat.

Meningsmåling juni 2017, procent (valgresultat 2014)
Sverigedemokraterna: 20,0 (12,9)
Moderaterna: 15,9 (23,3)
Centerpartiet: 12,5 (6,1)
Liberalerna: 5,8 (5,4)
Kristdemokraterna: 3,3 (4,6)

Socialdemokraterna: 27,3 (31,1)
Vänsterpartiet: 8,4 (5,7)
Miljöpartiet: 4,5 (6,9)
Feministiskt Initiativ: 1,3 (3,1)

Kilde: SVT/Novus

About the Author

News Øresund
Et uafhængigt dansk-svensk nyhedsbureau