Tre mænd såret af skud i Malmø

Arkivfoto: Volkswagen Sweden (CC BY-SA 3.0)
Tre mænd blev søndag aften ramt under en skudepisode i et boligområde i bydelen Holma i Malmø.

Kort efter klokken 20 modtog politiet flere anmeldelser om skud på Hyacintgatan. Flere patruljer blev sendt til stedet, som hurtigt blev afspærret.

Tre personer var blevet ramt. Ifølge Politiet i Skåne drejer det sig om tre mænd i 20-30-års alderen. To af mændende blev alvorligt såret, mens den trejde blev mindre alvorligt såret.

De tre blev efterfølgende bragt til sygehuset.

Politiets teknikere har arbejdet på stedet søndag aften og natten til mandag, ligesom en våbenhund har undersøgt området, oplyser Politiet i Skåne.

På trods af politiet arbejde, er ingen personer endnu blevet anholdt for skudepisoden.

To af de sårede mænd er udskrevet fra sygehuset, mens den tredje fortsat er indlagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *