Brand i Gigantium i Aalborg

Klokken 12.25 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i Gigantium i Aalborg.

Flammer vælter ud gennem taget på en del af det store idræt- og kulturcenter og der er en kraftig røgudvikling fra stedet.

Alle personer, som var i Gigantium er blevet evakueret, oplyser Nordjyllands Politi.

Der er udsendt beredskabsmeddelelse om at personer i området omkring Føtex, Universitet og Da Vinci parken skal holde sige indendøre.

Nordjyllands Beredskab er talstærkt tilstede og bekæmper ilden.

Hos Nordjyllands Beredskab har kan man i øjeblikket ikke sige noget om, hvad årsagen til branden er.