Savnet mand fundet druknet

af

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

En savnet 57-årig mand blev fredag formiddag fundet druknet i vandkanten på Venø.

Den 57-årige blev torsdag aften meldt savnet ved Venø og politiet har siden da afsøgt området med helikopter, hundepatruljer, både, dykkere og sonarudstyr i tæt samarbejde med Beredskabsstyrelsen og med hjælp fra borgere i lokalområdet.

Kl. 10.25 opdagede en borger, som ledte efter den savnede på stranden på østsiden af Venøs sydspids, at en mand lå livløs i vandkanten. Borgeren greb fat i manden og genkendte ham straks som den efterlyste. Manden var desværre omkommet, og politiet formoder, at der er tale om en tragisk drukneulykke. Intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag.

Politiet oplyser, at mandens nærmeste pårørende er underrettet.