Syrisk overvågningsgruppe: Abu Bakr al-Baghdadi er dræbt

Arkivfoto: VOA.
Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder oplyser overfor nyhedsbureauet Reuters, at det har “bekræftede informationer” om, at lederen af Islamisk Stat Abu Bakr al-Baghdadi, er blevet dræbt.

I sidste måned oplyste det russiske forsvarsministerium, at Abu Bakr al-Baghdadi formentlig var blevet dræbt under et russisk bombeangreb i Syrien den 28. maj. Man havde dog ikke bekræftet formodningen.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, har man oplysninger fra højtstående ledere i IS om gruppens leders død.

Reuters oplyser, at bureauet ikke selv har kunne verificere Baghdadis død.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *