Trumps pressetalsmand siger op

Sean Spicer mens han stadig var pressetalsmand for præsident Donald Trump. Foto: White House.

Han har loyalt været præsident Donald Trumps pressetalsmand – men nu er det slut.

Sean Spicer har stået for en konfrontatorisk stil overfor pressenn – især den del, som præsident Trump betegner som ‘Fake News’. Det har bl.a. betydet, at nogle pressebriefings ikke blev sendt på tv.

Spicer har også forsvaret en lang række mere eller mindre kontroversielle udsagn fra Donald Trump, bl.a. om størrelsen på menneskemængden ved Trumps indsættelse.

Ifølge New York Times var Spicer uenig i Donald Trumps udvælgelse af finansmanden Anthony Scaramucci som ny kommunikationsdirektør. Og det skal være årsagen til, at han har sagt op.