Fængslet for vidnetrusler mod dørmand

Foto: Politi.dk


En 23-årig mand blev i går varetægtsfængslet, sigtet for at have truet en dørmand, som skal vidne i en sag, hvor den 23-årige skal have begået vold mod dørmanden.

Den 23-årige benægtede under søndagens grundlovsforhør i Retten i Odense, at han havde truet vidnet, men erkendte at han havde taget kontakt til vidnet lørdag nat i Odense midtby.

Varetægtsfængslingen er sket indtil medio august, hvor straffesagen vedrørende alle forhold forventes afgjort.

Den varetægtsfængslede har taget forbehold for at kære afgørelsen om varetægtsfængsling til Landsretten.